Besøgsven

Mange af beboerne på Åstedparkens Ældrecenter nyder godt af besøg fra en besøgsven. Der findes mange årsager til hvorfor man har brug for en besøgsven:

  • Måske bor ens familie langt væk
  • Man har måske ikke kontakt til sin familie, eller næsten ingen familie
  • Familiens besøg er ikke nok
  • Man er ensom i hverdagen

Listen kunne fortsætte uendeligt.

Vigtigst af alt er, at man finder sig en besøgsven, man nyder at få besøg af. Nogle får besøg til en snak, andre en gåtur. Der findes mange frivillige organisationer der arrangerer besøgstjenester. I Borris findes "Borris Besøgstjeneste", som mange af ældrecenterets beboere nyder godt af. Kunne der være interesse for, at få en besøgsven eller selv være besøgsven, så henvend dig til personalet, og de vil hjælpe dig videre i forløbet.